Shubidua - Midsommervisen

Vi ^Gelsker vor ^Cland, når den^D signede^G jul tænder^C stjernen i træet me^Gd glans i hver^Dt øje. Når om^G våren hve^Cr fugl, over ^Dmark, under ^Gstrand, lader ^Cstemmen til hilsende ^Gtriller sig ^Dbøje: Vi synger din ^Clov over ^Dvej, over ^Ggade, C D C-G-D vi kranser dit navn, når vor høst er i lade, men den ^Gskønneste^C krans, bli'r dog ^Gdin, Sankte ^CHans! Den er ^Ambunden af sommerens ^Chjerter, så varme s?^D? glade.

Vi ^Gelsker vort ^Cland, men ved ^Dmidsommer ^Gmest, når hver^C sky over marken ve^Glsignelsen^D sender, når af^G blomster er^C flest, og når^D kvæget ^Gi spand giver ^Crigeligst gave til ^Gflittige ^Dhænder; når ikke vi^C pløjer o^Dg harver o^Gg tromler, C D C-G-D når koen sin middag i kløveren gumler, da går^G ungdom til^C dans på dit^G bud Sankte^C Hans ret som ^Amføllet og lammet, der^C frit over engen sig ^Dtumler.

Vi ^Gelsker vort ^Cland, og med ^Dsværdet i^G hånd skal hver ^Cudenvælts fjende^G beredte os^D kende, men mod ^Gufredens ^Cånd under ^Dmark over ^Gstrand, vil vi ^Cbålet på fædren^Ges gravh?^D?je tænde hver by har sin ^Cheks, og hver ^Dsogn sine ^Gtrolde. C G C-G-D Dem vil vi fra livet med glædesblus holde vi vil ^Gfred her til ^Clands Sankte ^GHans, Sankte ^CHans! Den kan ^Amvindes, hvor hjerterne ^Caldrig bli'r tvivlende ^Dkolde.