Halvdan Sivertsen - Kjærlighetsvisa Vers 1:

^FNår sommerdagen ^Cligg utover la^CMndet, ^CMog du å æ har^C7 funne oss ei str^Fand. ^COg fire kalde pi^Dls ligg neri van^CMnet, ^G7og vi e brun og fin å hand i h^Cand. ^C7Når vi har prata om ei bok vi l^Fika, ^Cog alt e` bra og ikk^CMe te` å t^Dru. ^CMIngen e så ^Fgo` ^Csom^CM du ^AMda, ^CMingen e så ^Fgo` ^C7som ^Fdu.

Vers 2:

^FOg når høsten finns og^C hverdagslivet ^CMventa, ^CMog fuglan tar te v^C7ett og flyg mot s^Før. ^COg vi får slit me ^Dregninga og re^CMnta, ^G7og meininga forsvinn i det vi gj?^C?r. ^C7Når vi må over mang en liten^F avgrunn, ^Cog ofte på ei ^CMfalleferdig b^Dru. ^CMIngen e så ^Fgo` ^Csom^CM du ^AMda, ^CMingen e så ^Fgo` ^C7som ^Fdu.

Vers 3:

^FMen av og tell da t^Cegnan blir for t^CMydelig, ^CMog dem som sett me m^C7akta gjør mæ sk^Fræmt. ^CNår de fine ordan ^Ddæmmes bi motby^CMdelig, ^G7og tankan bak e jævli dårli ^Cgjæmt. ^C7da har æ ei som veit at folk vil ^Fvåkne, ^Cog at vinden i fra h^CMøyre snart må ^Dsnu. ^CMIngen e så^F go` ^Csom^CM du^AM da, ^CMingen e så ^Fgo` ^Csom ^Fdu.

Vers 4:

^FOg når æ kryp te ^Ckøys å frys p?^CM? beina, ^CMog du har lagt dæ^C7 før mæ å e^F varm. ^CDa vet du æ e l^Diten og al^CMeina, ^G7Og låne mæ litt dyne å e^Ci arm. ^C7Og dagen den e viktig og den kræv ^Foss, ^Cmen natta den e ^CMmin å din og ^Dny. ^CMIngen e så ^Fgo` ^Csom^CM du^AM da, ^CMingen e så ^Fgo`^C7 som^F du.

Halvdan Sivertsen - Kjrlighetsvisa