Allan Olsen - I den by jeg kommer fra
Autoscroll
1 Column
Text size
Transpose 0
Tuning:
-----------------------------------------------
I DEN BY JEG KOMMER FRA - Allan Olsen
-----------------------------------------------
Jeg har rettet lidt i forhold til den forrige version, som selvfølgelig skal krediteres.
Sangen er fantastisk med fingerspil, hvor A og Dsus2 spilles som barré, og hvor den høje e-streng kun bruges
en sjælden gang. God fornøjelse!
i et Agulligt skær af sten og grus
vågner Dsus2verden op til sin morgengus
spørg F#mikke om lyd – her høres ingentEing
kun Apræsten der lader vandet gå
ned i Dsus2døbefonten før dagens dåb
og så F#mtrisser han pietistisk omkEring
han Atænder et lys og klør sig lidt
repeDsus2terer den tekst han har forberedt
de F#mførste og de faste er på vEej
og på Aparkeringspladsen udenfor
holder Dsus2vinden fast i sit efterår
en F#mhanhund strejfer herreløs omkEring
den Astandser op og snuser lidt
piDsus2sser på præstens Opel Kadet – så fF#mri
og så tæt på Vorherre som aldrig Efør
en Aalmindelig Dsus2formiddAag
i den by jeg Dsus2kommer fEra
en almindelig Dsus2formiddAag
i den by jeg Dsus2kommer fEra
i et mørkt kvarter et stykke her fra
hvor ingen forventer forandring mere
er der fred og ro fra frelsen ovenfra
der høres ingen kirkeklokker her
de har ingen magt ved de døves dør
og i modsat fald er der lydtæt indenfor
hvor de første gæster fra i dag
er de sidste fra i aftes af
fordi de simpelthen aldrig når hjem
og hvor de blå gardiner skærmer for
et barn der vinker til sin mor
men osse skujler minder om engang
da der var chancer nok at ta'
i den by jeg kommer fra
da der var chancer nok at ta'
i den by jeg kommer fra
og ved havnens mørke vintervand
mødes fjenderne mand mod mand
i et endegyldigt favntag med frygt og håb
er du tæt nok på høres nævers klask
er du længere væk kun et sidste pladask
da de trækker hinanden ud i et sidste fald
i de spildte kræfters tarv
somom dumhed går i arv
konsekvensen preller af
i den by jeg kommer fra
og avisen sladrer bag sit glas
stadig sort og våd af fotosats
i sit nyhedsskab ved Andersen's Kapel
som et gravskrift uden Memory
slår den fast at endnu et liv er forbi
for den har nok i at måle tiden mod sig selv
en sluttet ring holder aldrig op
en fjorten års pige ønsker moren's krop
mens moren ønsker sig ung som sin datter igen
de venter blindt på næste træk
men bliver ved jorden af højdeskræk
parat til at dø for kedsomhedens skyld
er det det eneste de kan
i den by de kommer fra
er det det eneste de kan
i den by de kommer fra