Allan Olsen - I den by jeg kommer fra

----------------------------------------------- I DEN BY JEG KOMMER FRA - Allan Olsen ----------------------------------------------- Jeg har rettet lidt i forhold til den forrige version, som selvfølgelig skal krediteres. Sangen er fantastisk med fingerspil, hvor A og Dsus2 spilles som barré, og hvor den høje e-streng kun bruges en sjælden gang. God fornøjelse! A i et gulligt skær af sten og grus Dsus2 vÃ¥gner verden op til sin morgengus F#m E spørg ikke om lyd – her høres ingenting A kun præsten der lader vandet gÃ¥ Dsus2 ned i døbefonten før dagens dÃ¥b F#m E og sÃ¥ trisser han pietistisk omkring A han tænder et lys og klør sig lidt Dsus2 repeterer den tekst han har forberedt F#m E de første og de faste er pÃ¥ vej A og pÃ¥ parkeringspladsen udenfor Dsus2 holder vinden fast i sit efterÃ¥r F#m E en hanhund strejfer herreløs omkring A den standser op og snuser lidt Dsus2 F#m pisser pÃ¥ præstens Opel Kadet – sÃ¥ fri E og sÃ¥ tæt pÃ¥ Vorherre som aldrig før A Dsus2 A en almindelig formiddag Dsus2 E i den by jeg kommer fra Dsus2 A en almindelig formiddag Dsus2 E i den by jeg kommer fra i et mørkt kvarter et stykke her fra hvor ingen forventer forandring mere er der fred og ro fra frelsen ovenfra der høres ingen kirkeklokker her de har ingen magt ved de døves dør og i modsat fald er der lydtæt indenfor hvor de første gæster fra i dag er de sidste fra i aftes af fordi de simpelthen aldrig nÃ¥r hjem og hvor de blÃ¥ gardiner skærmer for et barn der vinker til sin mor men osse skujler minder om engang da der var chancer nok at ta' i den by jeg kommer fra da der var chancer nok at ta' i den by jeg kommer fra og ved havnens mørke vintervand mødes fjenderne mand mod mand i et endegyldigt favntag med frygt og hÃ¥b er du tæt nok pÃ¥ høres nævers klask er du længere væk kun et sidste pladask da de trækker hinanden ud i et sidste fald i de spildte kræfters tarv somom dumhed gÃ¥r i arv konsekvensen preller af i den by jeg kommer fra og avisen sladrer bag sit glas stadig sort og vÃ¥d af fotosats i sit nyhedsskab ved Andersen's Kapel som et gravskrift uden Memory slÃ¥r den fast at endnu et liv er forbi for den har nok i at mÃ¥le tiden mod sig selv en sluttet ring holder aldrig op en fjorten Ã¥rs pige ønsker moren's krop mens moren ønsker sig ung som sin datter igen de venter blindt pÃ¥ næste træk men bliver ved jorden af højdeskræk parat til at dø for kedsomhedens skyld er det det eneste de kan i den by de kommer fra er det det eneste de kan i den by de kommer fra