Autoscroll
1 Column 
Text size
Transpose 0
Tuning: E A D G B E
[Intro] E E [Verse 1]
ENår dagene eEndte og viA andre gik tilE ro så Asad han der Ealene i B7ternede futsko Elængst væk iE mørket, ingen Atalte til ham Eder hanA sagde, en stund aElene er det B7bedste man Ehar
[Verse 2]
EVi hørte i mEørket hans Aåndedrag der Epev Astøv og skidt i Elungerne var en B7del af hans liv Ehan lod aftenen Efalde, mens han Atændte sin Ecigar Som en Astille glød i Emørket husker B7jeg min bedsteEfar
[Verse 3]
EHan såede maErken med Amyldrende Efrø Der Afløj ud i Everden når B7vestenvinden føg Han ku Evente på Eregnen i Auger i Etræk som fAaldt så hårdt og Enådesløst at aB7lt blev skyllet Evæk
[Verse 4]
EMen når regnen den faEldt stille og vAinden den holdt Elæ så stod Akornet til min Eskulder og så stod B7kornet til hans knæ I Eden slags rige Etider ku det Anogen gange Eske at han Anynnede i Emørket når vi B7ingen ting ku Ese
[Bridge] E E A E
AhmEmmB7m..E... (nynnes frit over melodien) [Verse 5]
EI den slags rige Etider ku man Aspørge om Elov til at Akravle op til Ebedstefar, når man B7mente han sov Det Eeneste vi Eskulle for at få Alov at sidde Eder det var at Ajage lidt med Efluerne så de B7ikke kom ham for Enær
[Verse 6]
EJeg husker dEen morgen da de Abar ham Eud jeg Ahørte nogen Etale om at rB7ejse hjem til Gud jeg Ehørte nogen Egræde et Asted bag en Edør så Ableg så jeg Ealdrig min B7bedstefar Efør
[Verse 7]
Og Edagene Eender og vi aAndre går til Ero Alængst væk i Emørket står hans B7ternede futsko Han Etalte ikke Emeget men jeg Ahusker sætninEgen at når Aalderdommen Emelder sig, blir B7mørket din Even
[Outro]
Han Etalte ikke Emeget men jeg Ahusker sætninEgen at når Aalderdommen Emelder sig, blir B7mørket din Even