Wenche Myhre - Det største vi kan få

^Bb Juled^Fagen v^Bbåkner ^{Bb Eb} Mens natten går til r^Bbo ^Bb Huset ^Fer al^Gmene, ^C7 rundt julen og oss t^Fo ^Bb Under t^F7reet l^Bbigger ^Bb7nå, ^Eb alt du håpet ^Bbpå ^F Men at du er g^Bblad i m^Ebeg, er det s^Bbtørste j^Feg kan ^Bbfå ^{Eb Bb Dm/F Eb}

^Ab Når den ^Ebsiste ^Abflammen^{Ab Db} Sakte svimmer ^Abhen ^Ab Føler j^Ebeg din ^Fmnærhet, ^Bb7og varmer meg i de^Ebn ^Ab I den ^Ebklare v^Abintern^Ab7att, ^Db faller snøen ^Abnå ^Eb Men at du er g^Ablad i ^Dbmeg, er det ^Abstørste j^Ebeg kan ^Abfå ^{Db Ab Bbm Ab}

^Db Like ^Abfør jeg g^Dbår til ^Dbro ^Gb Så høres klokkekl^Dbang ^Db Fred i h^Abimmel ^Bbmog på jord, ^Eb7 lyder klokkens s^Abang ^Db Mens je^Abg ber en^Db stille bøn^Gbn, for store og fo^Dbr små ^Ab For jeg vet at fr^Dbed på j^Gbord, er det s^Dbtørste v^Abi kan ^Dbfå ^Ab For jeg vet at fr^Dbed på j^Gbord, er det s^Dbtørste v^Abi kan f^Dbå ^{Gb Ab Db}