Teitur - Syner

^C#mVinden skramler med ^Bkviste og grene ^Anatten er sort, jeg er ^F#mhelt a^Blene Ho^C#mtellet er tomt, det er ^Bher jeg bor det ^F#msyder og bobler af ^Asyner og ord Jeg ^Eved ikke, hvem det ^Aer jeg skal møde ^C#m om det er de levende ^Beller de ^F#mdøde ^A

^C#mUde i parken s^Btår de og kigger ^Aind gennem vinduet, ^F#mher hvor jeg ^Bligger ^C#mEr de sluppet ud, eller ^Bkommer de ind de ^F#mskæve fantomer, der f^Aylder mit sind Jeg ^Etænder et lys og ^Adrikker lidt vand ^C#m vejen er ^Bspærret til ^F#mdrømme^Aland

^C#mJeg pakker mig ind under ^Btæpper og dyner men ^Aintet kan standse de ^F#mflakkende ^Bsyner De ^C#mkommer som gæster fra ^Bfremmede skyer som ^F#mudklipsfigurer på d^Arivende skyer De ^Efylder hotellet med d^Arømme og minder ^C#mom det der skal komme og ^Bdet ^F#mder forsvin^Ader

Hvor ^C#mer jeg henne, hvad ^Ber det der sker der er ^Aspøgelsesfingre på ^F#mangstens kla^Bver I ^C#mskyggerne danser for^Btættede tanker til ^F#mlyset der blafrer, o^Ag hjertet der banker En ^Edag skal det slukkes, og ^Ahjertet skal standse ^C#mhvad skal så blafre, og h^Bvad skal så ^F#mdans^Ae