Soren Huss - Troen og ingen

^Ebmaj7Uendelige korridorer, til kun svagt oplyste rum^{Dm/f F} U^Ebmaj7mulige distancer, for et begrænset intellekt ^{Dm/f F}

I en t^Gragisk ^Ebmaj7forestilling om^Dm/f egen form^Dmåen vrides ^Ebmaj7hjernen til sidste dr^Gåbe

Det er ikke no^Ebmaj7k, slår ikke til^{Dm/f F} Det er sådan j^Ebmaj7eg har det, og så det sådan det ^Dm/fer ^F

En dag så^Ebmaj7 går jeg ud med glæde, mod den uendel^Dm/fige ro ^F Og ^Ebmaj7over livets vande Ad den al^Flersidste bro

I armene til^Ebmaj7 diiiiiiig, d^Dm/fiiiiig ^F I armene til^Ebmaj7 diiiiiiig, d^Dm/fiiiiig ^F

Det er ikke noget jeg^Ebmaj7 tror Det er sådan det^F er Det er det jeg^Ebmaj7 ser Når jeg savner dig ^Fher

^Ebmaj7diiiiiiig, di^Dm/fiiiig ^{F Ebmaj7}diiiiiiig, di^Dm/fiiiig ^F