Shu-Bi-Dua - Ene og alene

^DStille - s^Atille Der er ^Gingen ^Ader siger ^F#mnoget Når du er ^Emgået ^{A D}Ene - a^Clene Det v^B7ærste den forladte ^Emhar Er ^Aminderne om det der v^Dar.

For vi kunne f^Alyve og landede b^F#mlødt Og vi s^Gtjal som t^Ayve af det der var s^Dødt Husker du det b^Cillede vi skabte s^Bammen ^EmFør vi sprængte ^Gmrammen. ^D

^DStille - s^Atille Et ^Gekko af et k^Aort f^F#dimarvel Svarer sig ^Emselv, ^Em7farvel (farvel, farvel, farvel, farvel) ^DEne - a^Clene Det b^B7edste den forladte ^Em7har Det ^A7sus4er altid d^A7et der va^Dr.

Det var de få m^Ainutter der føltes som^F#m år Der hvor i^Gntet slu^Atter og begge fo^Drstår At når man er ^Cto kan man få det ^Bhele ^EmSelvom man skal d^Gmele. Vi ^Emkunne f^Alyve og landede ^Dblødt Og vi ^Gstjal som ^Atyve af det der var ^Dsødt Husker du de h^Cøjder vi skabte s^Bammen ^EmFør du sprængte ^Gmrammen.

Den ^F#dimdag du tog mig i ^Bmdin ^Emfavn Og ^Ahviskede ^Gmen andens ^Dnavn.