N.F.S. Grundtvig - Sov sødt barnlille

Sov s^Cødt, barnlille! lig r^Amolig og stille, så sø^Fdelig sov som fu^Emglen i s^Ekov, som blom^Gsterne bl^Funde i ^Geng^Ce! Gud Fa^Gder har sa^Egt: står, en^Ggle, på v^Eagt, hvor mi^Fne de s^Gmå er i ^Esen^Amge!

Guds-fin^Cgrene grande slog k^Amors for din pande Guds enb^Fårnes røst slog k^Emors for dit br^Eyst, thi s^Gkal ingen djæ^Fvel dig ^Gska^Cde. Nu k^Gan i din d^Eåb med s^Galighedsh^Eåb din sj^Fæl og dit hje^Grte sig ^Ebad^Ame.

Læg h^Cænderne sammen, da l^Amægger sig amen til Fr^Felserens bøn, som st^Emiger i l^Eøn og l^Gyder, hvor ^Fenglene ^Gkvæd^Ce. I H^Gimmerigs k^Eor det l^Gille Guds-^Eord omf^Favne Guds ^Gengle med ^Eglæ^Amde.

De r^Cåbe, de sjunge: På j^Amordklimpens tunge et ^Ford af Guds Søn er bl^Emevet til b^Eøn, svang h^Gid sig på ^Fåndedræts-^Gvinge^Cr. Gud F^Gader i l^Eøn, sig j^Ga til den b^Eøn! Fra l^Favland livs^Galig den ^Ekling^Amer.

Og ^Calle de købte, i J^Amesu navn døbte, som str^Fiden har stridt, som dø^Emden har l^Eidt, gik ^Gind til den ^Fevige ^Ghvil^Ce, ist^Gemme så l^Eydt hall^Geluja n^Eyt, at ^Fenglene t^Gie og ^Esmil^Ame!

Da dr^Cypper som duggen der m^Amanna på vuggen til b^Farnet på jord fra ^Emenglenes b^Eord, du f^Ginder med s^Fmil det i ^Gmorge^Cn. Og ^Gklarøjet ^Ebrat du ^Gsiger god ^Enat til tv^Fivlen og fr^Gygten og ^Esorg^Amen.

Sov s^Cødt, barnlille! lig r^Amolig og stille og n^Fyn på det navn med n^Emåden i f^Eavn, al jo^Grden til s^Falighed ^Ggive^Ct! Nyn: J^Gesus er m^Ein, så f^Gavr og så f^Ein, min J^Fesus er l^Gyset og ^Elive^Amt!