Tuning: E A D G B E

[Verse 1]

^EmRamund var sig en ^Dlille dreng, Men ^Chan var vel ikke så ^Bmlille. ^Em"Jeg er så sikker som ^Dnogen andn' I ^Calle de syv konge^Bmrige. ^EmJeg er en lille mand" sagde ^BRamund C G* Am B Em "Men så sikker som nogen andn'" sagde Ramund Den Unge

[Verse 2]

På ^Emborgen sad Dronningen ^Dtrist på skrå Hun ^Csørgede sin bortgangne ^Bmmage ^EmHugget ned og ^Ddød han nu lå langt ^Cborte i kejserens ^Bmrige. "Hvorfor ^Emsørger du så ung?" sagde ^BRamund C G* Am B Em "Gør sorgen ej så tung" sagde Ramund Den Unge

[Verse 3]

"Jeg ^Emvil udruste ^Dskibene syv Mod ^Ckejserens rige de ^Bmstyre Det ^EmTveægged' sværd, du ^Dlåne mig ud Din ^Cfader kaldt Dymlingen ^BmDyre. Jeg ^EmJætten først nedslår" Sagde ^BRamund C G* Am B Em "Kejsern' siden straffen får" Sagde Ramund Den Unge

[Verse 4]

"^EmUdrust dig med ^Dskibene syv og til ^Ckejserens rige du ^Bmfare Jeg ^Emgiver dig sværdet med ^Dæggene to Hvis ^Cdu kan fra væggen den ^Bmtage Hvis ^Emdu kan føre den an" Sagde Jom^Bfruen' C G* Am B Em "Har du ingen overmand" Sagde Jomfruen' den skønne

[Verse 5]

^EmSværdet var nær de ^Dfem alen lang og ^Cnær en halv i ^Bmbredde ^EmÆggens Runer tydede ^Dikke an af ^Cdværgesmede var ^Bmsmedet "Det har ^Emhvilet sig en tid" Sagde Jom^Bfruen' C G* Am B Em "Siden min faders sidste strid" Sagde Jomfruen' den skønne

[Verse 6]

^EmRamund tog sværdet fra ^Dvæggen ned I et ^Cbredt læderbælte det ^Bmhængte Med ^Emfemten pund var det ^DRamund en leg Det ^Cover sit hoved han s^Bmvingte "Det ^Empasser godt til mig" Sagde ^BRamund C G* Am B Em "Hugge hoveder blir' en leg" Sagde Ramund Den Unge

[Verse 7]

^EmRamund var sig en ^Dbedre mand om ^Chan havde bedre ^Bmklæder ^EmDronningen gav hannem ^Dklæder på stand af ^Cblågarn, bast og ^Bmlæder "Sådan ^Emvil jeg ikke ha'" Sagde ^BRamund C G* Am B Em "Sådan står mig ikke bra" Sagde Ramund Den Unge

[Verse 8]

"^EmBast og blårgarn er ^Dværre end ry, ^Cdet kan du gi' tjenerne ^Bmdine." ^EmFrøkenen gav hannem ^Dklæderne ny af ^Csilke og sammet ^Bmfine. "Sådant ^Emvil jeg heller' ha'," sagde ^BRamund. C G* Am B Em "Sådant står mig meget bra," sagde Ramund Den Unge

[Verse 9]

^EmRamund gik sig i ^Dstuen ind ^Calt til den netteste ^Bmskrædder. "^EmHør, du skrædder, ^Dfager og fin, vil ^Cdu gøre Ramund ^Bmklæder?" "Hvorfor ^Emsku' jeg ikke det?" sagde ^Bskrædder'n C G* Am B Em "Det gør du meget vel," sagde Ramund Den Unge

[Verse 10]

^EmHalvtredsindstyve ^Dalen tøj og ^Cfemten til bukse^Bmremme. "^EmDet skal du gøre mig ^Dstærkt og drøjt, ^Com du skal bukserne ^Bmsømme." "Det ^Emer mig meget trangt," sagde ^BRamund C G* Am B Em "Jeg kan ikke skræv' min gang," sagde Ramund Den Unge

[Verse 11]

^EmRamund takler ^Dskibene sine med ^Cudslagne sejl ved ^Bmstrande. ^EmSå sejled' han over ^Dsalten sø alt ^Cinde i jætternes ^Bmlande. "Nu ^Emer vi komme her," sagde ^BRamund C G* Am B Em "foruden stort besvær," sagde Ramund Den Unge

[Verse 12]

^EmRamund gik sig ved ^Dsalten søstrand, der ^Cså han syv jætter ^Bmstande. "^EmTager jeg Ramund i min ^Dmindste hånd, jeg ^Ckaster ham langt fra ^Bmlande." "Det gør ^Emikke ene du," sagde ^BRamund C G* Am B Em "komme må I alle syv," sagde Ramund Den Unge

[Verse 13]

^EmRamund tog til sit ^Ddyre sværd, ^Cdet han kaldte Dymlingen ^Bmrøde. ^EmHug han den jætter ^Dsyv med én færd, at ^Cblodet randt dennem til ^Bmdøde. "Der ^Emligger alle syv," sagde ^BRamund. C G* Am B Em "Alt står jeg her endnu," sagde Ramund Den Unge

[Verse 14]

Ja, ^EmRamund sig gå i ^DTroldstuen ind Da ^Cså han tolv trolde ^Bmsidde. De ^Empeb og de skreg som ^Drotter og mus Da ^CRamund uden frygt ind^Bmtræde "Det ^Emer musik så sød" sagde ^BRamund C G* Am B Em "I spiller til jeres død" Sagde Ramund Den Unge

[Verse 15]

^EmRamund gik sig med ^Dmodige skridt ^Cop imod den store ^Bmjætte. ^EmHalvtredsinstyve ^Dalen var han bred, og ^Chundrede var vel hans ^Bmlængde. "Vel ^Emer du bred og lang," sagde ^BRamund. C G* Am B Em "Har du lyst at slås engang?" sagde Ramund Den Unge

[Verse 16]

"^EmKære Ramund, du ^Dlade mig leve, og ^Cgøre mig ingen ^Bmskade. ^EmDig jeg giver ^Dsyv tønder guld og ^Cvil dig i klaren vin ^Bmbade." "Den ^Emottende slunter med," sagde ^BRamund. C G* Am B Em "Dog sabler jeg dig ned," sagde Ramund Den Unge

[Verse 17]

Den ^Emførste dag, de ^Dsammen drog, de ^Ckæmpedes med bare ^Bmhænder. ^EmRamund napped' i ^Djættens skæg, at ^Ckødet det løsned's fra ^Bmtænder. "Så ^Emilde griner du," sagde ^BRamund, C G* Am B Em "og værre ser du ud," sagde Ramund Den Unge

[Verse 18]

Den ^Emanden dag, de ^Dsammen lod stå, de ^Csloges sammen med ^Bmvrede. Det ^Emstore stenbjerg, de ^Dstode på, de ^Cned i ler måtte ^Bmtræde. "Den ^Emleg den er vel hård," sagde ^Bjætten. C G* Am B Em "Vi begyndte først i går," sagde Ramund Den Unge

[Verse 19]

^EmRamund tog til sit ^Dgode sværd, ^Cdet han kaldte Dymlingen ^Bmdyre. ^EmHug han jættens hoved ^Dhøjt i vejr, som ^Cknap fire par øjne ku' ^Bmrøre. "Så ^Emligger du der nu," sagde ^BRamund, C G* Am B Em "Var det alt hvad du ku'?" sagde Ramund Den Unge

[Verse 20]

^EmRamund gik sig i ^Dbjerget ind til ^Calle de små troldes ^Bmsæde. ^EmStride randt tårer de ^Dtrolde på kind, de ^Cmåtte for Ramund ^Bmgræde. "^EmGræder du for mig?" sagde ^BRamund. C G* Am B Em "Jeg græd aldrig for dig," sagde Ramund Den Unge

[Verse 21]

^EmRamund og troldene ^Ddansed' i ring ^Calt som de raskeste ^Bmhelte ^Emalle bådsmænd fra ^Dskibet kom ind ^CFor at se hvad Ramund ^Bmbestilte "Her^Eminde råder jeg" Sagde ^BRamund C G* Am B Em "Ja, Det behager mig" Sagde Ramund Den Unge

[Verse 22]

^EmRamund ladede ^Dskibene syv, med ^Cguld og med ædele ^Bmstene. ^EmSejled' så over den ^Dsø så stiv, hen ^Cind under kejserens ^Bmlande. "Nu ^Emer vi komme her", sagde ^BRamund C G* Am B Em "Nu har vi bedre lært" sagde Ramund Den Unge

[Verse 23]

^EmRamund anker på ^Dhviden sand og ^Cstavnen mod land lod ^Bmsvinge. ^EmSelv var Ramund den ^Dførste mand, som ^Cind på landet monne ^Bmspringe. "^EmVover intet fler'?" sagde ^BRamund. C G* Am B Em "Vover intet mer'?" sagde Ramund Den Unge

[Verse 24]

^EmRamund gik sig i ^Dborggården ind Der ^Clegede de bold og guld^Bmterning Han ^Emvælted' borde med ^Dvrede i sind Og ^Chofmændne' skvatted' for^Bmfærdet "Det ^Emvar en vakker leg" sagde ^BRamund C G* Am B Em "Vil I også leg' med mig?" sagde Ramund Den Unge

[Verse 25]

^EmKejseren ud af ^Dvinduet så med ^Cangest og sorrigfuld ^Bmmine. "^EmHvo er den mand, som i ^Dgården mon stå og ^Cdér så hæsselig ^Bmgrine?" "Det er ^Emmig, og jeg har lyst," sagde ^BRamund, C G* Am B Em "med dig at vov' en dyst," sagde Ramund Den Unge

[Verse 26]

^EmRamund slog sine ^Dnæver samn' Så ^Cslottet det gynge og ^Bmryste "^EmHvad har jeg dig så ^Dilde gjort ^CAt jeg ej kan dig ^Bmbesøge" "Kom ^Emdu nu ned til mig" sagde ^BRamund C G* Am B Em "Jeg vil lege lidt med dig" Sagde Ramund Den Unge

[Verse 27]

^EmRamund slog på sit ^Dgode sværd, at ^Cjorden hun gungred' og ^Bmrysted'. ^EmFuglene dåned' og ^Dfaldt ned på mark, som ^Cefterårsblade fra ^Bmkviste. "Ret ^Emnu så bli'r jeg vred," sagde ^BRamund, C G* Am B Em "om ej du kommer ned," sagde Ramund Den Unge

[Verse 28]

^EmRamund gik sig til ^Ddøren frem Hans ^Cøjne fyldt med ild og ^Bmmod "^Emjeg komme ind og ^Ddu må nu kæmp' med ^Cmig og mit stål ^Bmimod" "Du må ^Emtage dig i agt" sagde ^BRamund C G* Am B Em "For fejde har du bragt" sagde Ramund Den Unge

[Verse 29]

^EmRamund tog i ^Ddøren med kraft at ^Chele slottet det ^Bmrevned' ^EmVindver og døre af ^Dvæggen brast og ^Cmuren med jorden blev ^Bmjævnet "Så ^Emdu, at jeg slog ind?" sagde ^BRamund. C G* Am B Em "Det gælde vil dit skind!" sagde Ramund Den Unge

[Verse 30]

"^EmKære Ramund, du ^Dlade mig leve, jeg ^Cså omend aldrig din ^Bmlige. ^EmMin yngste datter ^Dvil jeg dig give, samt ^Chalvparten af mit ^Bmrige." "Det ^Emta'r jeg, når jeg vil," sagde ^BRamund, C G* Am B Em "og så din datter til," sagde Ramund Den Unge

[Verse 31]

^EmRamund tog til sin ^Dstore kniv, ^Cden han kaldte Dymlingen ^BmDyre. ^EmSkilte han kejseren ^Dved hans liv at ^Cho´det fløj femtende ^Bmmile. ”Jeg ^Emmente, den ej bed,” sagde ^BRamund, C G* Am B Em ”dog rinder blodet ned!” sagde Ramund Den Unge

[Verse 32]

^EmKejserens hofmænd og ^Dkrigere alle de ^Cblev af Ramund ned^Bmfældet ^Emog alle de skibe i ^Driget var de ^Calle kom i Ramund's ^Bmvælde "femog^Emtyve vi nu har" sagde ^BRamund C G* Am B Em "Til hjemad gør vi klar" sagde Ramund Den Unge

[Verse 33]

^EmRamund ladede ^Dskibene syv, med ^Cguld og med ædele ^Bmstene og ^Emalle de jomfruer så ^Dskønne man fandt tog de med for at sømænd be^Bmtjene "Tag ^Emkejserns' døtre med" sagde ^BRamund C G* Am B Em "Dem kan vi lege med" sagde Ramund Den Unge

[Verse 34]

Så ^Emsejled han over den ^Dstore sø ^Chen til sin jomfru i ^Bmborgen i ^EmRamund hun blev så ^Dinderligt kær ^Cat hun, med ét, misted ^Bmsorgen "^EmVil du bli' min mand?" sagde Jom^Bfruen C G* Am B Em "Ja, det gør jeg med det sam'" sagde Ramund Den Unge

*Fermata

Misc Traditional - Ramund den unge