Michael Falch - De vildeste fugle

J^Geg ved ikke helt præcist hvornår m^Den en skønne dag, på høje tid V^Amil jeg trække mig^Bm selv op ved h^Cåret o^Cg vaske min sorte gæld h^Dvid O^Gg du vil se på mig uden at tvivle p^Då det lille smil i mit blik O^Amg sige uden at rød^Bmme det mind^Cste: D^Cu ligner dig selv på en pr^Dik

^COg selv om du ved, at jeg altid m^Gå ud og se la^Dndet i ^Emfart ^CSå ved du hvordan landet lig^Dger - ^Cden rejsende kender sin end^De

-

s^Gtation ^CJo, han kommer til tiden, ^Dhan kommer næsten præ^Gcis

N^Går de vildeste fugle er fløjet D^Den sidste gæst gået hjem N^Amår den sidste da^Bmns er dan^Cset ^CSå kender han ^Dvejen hjem

O^Gg der er tider hvor jeg spørger mig selv h^Dvorfor jeg må blive ved M^Amed at jage hv^Bmide str^Ciber ^Ci en bus fra sted til st^Ded ^GMen der er svar i hver stationsby ^Dlangs den lige landevej ^AmVi skynder os ^Bmud fra et tr^Cuck stop ^Cfør tvivlen melder s^Dig

^CFor i aften skal drømmen have vinger ^Gfem timers kør^Dsel her^Emfra ^CSå skal den rejsende sy^Dnge C D 8G om længsel i kroppen, om kærlighed ^COg hvis tvivlen er der ^Dså kommer den fø^Grst

^CNår den sidste guitar bliver stille, ^Amdet sidste lys er gået ud ^GKan jeg drømme at du lægger dig som sols^Dkin mod min ^Emhud ^CIngen landevej lukker ^Gmen jeg kan stå a^Df for en t^Emid ^COg undre mig over at fuglene, selv de vildeste vilde fu^Dgle finder vejen hj^Gem