Magtens Korridorer - Drømmer

Hun ^Amved at livet er ^Ckort. Hun ^Gved det suser for^Embi. Og hun ^Amved godt det er ^Chårdt, men hun har ^Gmasser at sige. Og hun ^Amdrømmer...

^AmTo bliver til en og ^Csynger om ^Galt det hun skal ^Emnå. ^AmSkraldet ligger i ^Cdynger og hun kan ^Gknapt nok gå, men hun ^Amdrømmer...

...at ^Chun letter og forsvinder, at hun ^Gkigger ned og finder sin ^Emkarma og sin kærlighed og ^Amhåbet igen. At hun ^Csvæver under skyerne og ^Gvækker dem, der sover alt for ^Emtungt.

At hun ^Csvæver under skyerne, over ^Glysene i byerne med ^Emvinger, giver de modløse ^Ammodet igen. At hun ^Csvæver over lysene og ^Gvækker dem der sover alt for ^Emtungt. Og hun ^Amdrømmer...

Man ^Amved godt hvad det kan ^Cbringe, når ^Gsjælen mister sin ^Emgnist. Og a^Amlarmerne begynder at ^Cringe, når ^Gfesten går hen og bliver trist, men hun ^Amdrømmer...

...at ^Chun letter og forsvinder, at hun ^Gkigger ned og finder sin ^Emkarma og sin kærlighed og ^Amhåbet igen. At hun ^Csvæver under skyerne og ^Gvækker dem, der sover alt for ^Emtungt.

At hun ^Csvæver under skyerne, over ^Glysene i byerne med ^Emvinger, giver de modløse ^Ammodet igen. At hun ^Csvæver over lysene og ^Gvækker dem der sover alt for ^Emtungt. Og hun ^Amdrømmer...