Liva Weel - Man binder os på mund og hånd

^DmGribe efter ^E7blanke ting ^A7Vil hvert et grådigt lille ^Dmbarn ^BbBinde andre ^F7med en ring ^BbGør man som helbe^A7far'n ^DmTænk, hvor har man ^E7stået tit ^A7Og delt et vindu’s ^Dmparadis ^GmHelle, helle, det er ^Dm7mit! Og livet går på ^Em7samm^A7e v^Dis

Man binder os på mund og ^Dhånd ^Dmaj7Med vanens tusind stramme ^Em7bånd ^A7 Og det er ^Em7besværligt^A7 at flagre sig ^Dfri Vi leger skjul hos en som ^Dved ^DMaj7At skærme os mod ensom^Em7hed ^A7 Med søde kon^Em7trakte^A7r vi luller os ^Di ^D7Kunne vi for^Gbyde de tre ^Gmord: jeg lover ^Ddig ^{Hm Hm7}Var vi vist i ^E7kærlighed på mere^Em7 ærlig ^A7vej De ord vi svor med hånd og ^Dmund De gælder kun den korte ^Em7stund^A7 Til glæden er ^Emborte^A7 og alting ^Dforbi

^DmKærlighed og ^E7ægteskab ^A7Hva' kommer de hinanden ^Dmved? ^BbKedsomhedens ^F7tomme gab ^BbTil kæben går af ^A7led ^DmElskov er den ^E7vilde blomst ^A7I gartner hænder går den ^Dmud ^GmSkærmet får den sin b^Dm7ekomst Men blomstrer hedt i ^Em7storm ^A7og s^Dlud

Man binder os på mund og ^Dhånd ^Dmaj7Med vanens tusind stramme ^Em7bånd ^A7 Men ingen kan ^Em7ejes.^A7 Vi flagrer os ^Dfri I alle kærtegn er en ^Dflugt ^DMaj7De røde sansers vilde ^Em7flug^A7t Fra pligternes ^Em7tvungne ^A7fortrampede ^Dsti ^D7Du må ikke ^Geje ^Gmmig, jeg ejer ikke ^Ddig ^{Hm Hm7}Alle mine ^E7kys er ikke ja og^Em7 ikke n^A7ej De ord vi svor med hånd og ^Dmund De gælder kun den svimle s^Em7tund ^A7 Det netop er k^Emysset^A7 fra dig je^Dg ka' li’

^DmMøde hvad der ^E7venter os ^A7Og ingen ve' hvordan det ^Dmgår ^BbBære skæbnen ^F7uden trods ^BbHvad der så fores^A7tår ^DmGlad ved hver en ^E7venlighed ^A7Men uden tro, at det bli'r ^Dmved ^GmSøge fred, idet vi ^Dm7ved At vi har ingen ^Em7krav ^A7på ^Dfred

Man binder os på mund og ^Dhånd ^Dmaj7Men man ka' ikke binde ^Em7ånd ^A7 Og ingen er ^Em7fangne, ^A7når tanken er ^Dfri Vi har en indre fæstning ^Dher ^DMaj7Som styrkes i sit eget ^Em7værd^A7 Når bare vi ^Em7kæmper^A7 for det, vi ka' ^Dli' ^D7Den som holder s^Gjælen ^Gmrank, kan aldrig blive ^Dtræl^{Hm Hm7}Ingen kan re^E7gere det, som ^Em7vi bestemmer ^A7sel' Det lover vi med hånd og ^Dmund I mørket før en morgens^Em7tund ^A7 At drømmen om ^Emfrihed^A7 bli'r aldrig forbi^D