Kim Larsen & Kjukken - Adolf

Adolf ^Dvar^A af stand ve^Albåren^E men han ^Aelsked ^EThora uden^D held ^A så styrted ^Ghan sig ^Dlige ud fra^A Rundetårn ^B og slog s^Aig rent f^Eorskrækkel^Digt ihjel Hul i det

Thora s^Dad ^Aog græd ved ^Anålen ^E Da hun f^Aik at v^Eide Adolfs^D død ^A så gik hun ^Ghen og d^Drak af vitr^Aiålen ^Bog døde af^A den slem^Eme drik hu^Dn nød Hul i det

Adolfs ^Dfad^Aer tålte ikk^Ae ^E at hans ^Asøn så ^Eskammeligt^D omkom^A; så traurig ^Ghængte h^Dan sig i en^A strikke ^Bda først h^Aan havde ^Edrukket fl^Dasken tom Hul i det

Moderen^D fi^Ak knapt forn^Aummen ^E at de an^Adre såd^Ean vandret^D bort ^A så hun sig ^Gtog en s^Dnaps af opi^Aummen ^Bog sov sig^A død, ak,^E livets fr^Dyd er kort Hul i det

Deres s^Dkræ^Adder var af ^Aslagse^En da han m^Aærked, ^Ekunderne b^Dlev væ^Ak myrded han ^Gsig samm^De dag med s^Aaksen ^BDa konen s^Aå det, dø^Ede hun af ^Dskræk Hul i det

Og en m^Dand^A, som kom fr^Aa Fyen^E, skønt ha^An slet,^E slet inge^Dn havd^Ae kendt da han så, ^Ghvor gal^Dt det var i^A byen ^Bskød han s^Aig ved Th^Eoras hus o^Dmtrendt Hul i det

Jeg, so^Dm d^Arejer denne ^Akasse ^E jeg er k^Aed af l^Eivet, ser ^DI vel ^A men jeg vil^G ikke dø^D som denne ^Amasse ^BNej, jeg v^Ail langso^Emt drikke ^Dmig ihjel Hul i det