Johnny Madsen - Glasmanden

^ESolen rejser sig fra mørkets ^Aly Og ^F#mgør dagen klar til at l^Ayse op på n^By ^EVi forlader havnen og sejler mod no^Ard M^F#mod de tusinde nætter^A fjernt fra hjemstavns j^Bord

^EDet føles som s^Aolskin ^EDet føles som s^Aolskin ^EAt stå her i ^Amidten ^Baf en s^Etorm

^EVinden blæser asken op fra h^Aav So^F#mm en vanvidsdans på en søm^Aands stille g^Brav ^EFyret ånder tungt på fremmed st^Arand Og^F#m de store bjerge du^Akker op fra l^Band

^EDet føles som s^Aolskin ^EDet føles som s^Aolskin ^EAt stå her i ^Amidten ^Baf en s^Etorm

^EPå kajen stod den sidste b^Aandit M^F#mit navn er Glasmanden jeg e^Ar her på kort vi^Bsit ^EJeg er ham der fandt den røde tr^Aåd ^F#mMen jeg har en sviende smerte som a^Aldrig blir' til gr^Båd ^EHusk din stormgud vil føre dig u^Ad ^F#mMellem lysende engle og lok^Akende stjer^Bneskud ^EDer vil slukkes i mørke og vinden vil presses ^Ai knæ De^F#mr vil brænde et lys for h^Aam som står i ^Blæ

^EDet føles som s^Aolskin ^EDet føles som s^Aolskin ^EAt stå her i ^Amidten ^Baf en s^Etorm

^EDet føles som s^Aolskin ^EDet føles som s^Aolskin ^EAt stå her i ^Amidten ^Baf en s^Etorm

Gl^F#masmanden g^Bik sin vej ha^F#mns arbejde var ^Bgjort Vi^F#m sejlede a^Bfsted igen ge^F#mnnem kimmingens^B port

^EDet føles som s^Aolskin ^EDet føles som s^Aolskin ^EAt stå her i ^Amidten ^Baf en s^Etorm