John Mogensen - S

Jeg stod ^Aop en søndag morgen kigged´^D ud og så en himme^El trist o^Ag grå, fik mig vasket lidt en kam igennem ^F#mhåret, skægget lod jeg bare^E stå. Hvorfor ^Apynte sig, en ensom mand, der ^Dblot skal ha´ en lang dag til at^A gå, ^F#m og for øvrigt knækked^D´ snørrebåndet, det var det, der mangled´. Jeg fik^E nok.

Jeg sprang ^Aned a´ trappen, ud på gaden, ^Dblæsten kom og^E rusked´ mig ^Ai nakken. Jeg blev hurtigt kølet af, slog kraven^F#m op, og fandt den sidste mønt i^E frakken. ^APå en kaffebar i nabolaget^D sad jeg lidt og lytted´ efte^Ar snakken^F#m, det´^D svært at være ene, når man ønsker man var medlem af en ^Eflok.

^ASå´n en tidlig sønd^Dag morgen er der ingen brug f^Aor mig. Alle andre holder ^Efridag, slapper af, kun ikke ^Ajeg. Når man lever helt^D alene uden no´en at hol^Ade af, må man nok ha´ lov a^Et mene, søndag er den værs^Ate dag.

I en ^Apark så jeg en far som stod og ^Dleged´ med sin^E pige ved en^A gynge. Fra et åbent vindue hørtes bar^F#mnegråd en mor fik standset ved at s^Eynge. Det var ^Amer´ end jeg ku?^D? ta´ det var som ^Asten blev lagt på hjertet i en^F#m dynge. Jeg blev ^Dsyg i sjælen længtes efter kærlighed, et sted at gå^E i dok.

^ASå´n en tidlig sønd^Dag morgen er der ingen brug f^Aor mig. Alle andre holder ^Efridag, slapper af, kun ikke je^Ag. Når man lever helt ^Dalene uden no´en at hold^Ae af, må man nok ha´ lov at^E mene, søndag er den værst^Ae dag.