John Mogensen - Mennesker bliver spist i polynesien

^EMensker bliver ^Aspist i Poly^Enesien. Hula^B7lulalej, hula^Elulalej. ^ENatten falder ^Apå i Poly^Enesien. Hula^B7lulalula^Elej.

^E7Plameblade hvisker stille ^Ai den lune vind. ^E7Læg konkylien mod din ^Akind. ^F#7Stillehavet bruser, hvilken ^Bdejlig vuggesang, ^F#7er det blot en harmløs k^Blang.

^EMen´sker bliver ^Aspist i Poly^Enesien. Hulal^B7ulalej, hulal^Eulalej. ^ENatten falder ^Apå i Poly^Enesien. Hula^B7lulalula^Elej.

^E7Se korallen gløder og ^Alagunens klare vand ^E7bølger mod den hvide ^Astrand. ^F#7Kokosnødden, brun og lodden ^Bslipper, falder ned. ^F#7Er det en tilfældig^Bhed.

^EMen´sker bliver ^Aspist i Poly^Enesien. Hulal^B7ulalej, hulal^Eulalej. ^ENatten falder ^Apå i Poly^Enesien. Hula^B7lulalula^Elej.

^E7Alting ånder fred og ro og ^Amånen stiger op ^E7bag vulkanens fjerne ^Atop. ^F#7Slanke piger danser hvilket ^Bherligt skuespil. ^F#7Er det dig de smiler ^Btil.

^EMen´sker bliver ^Aspist i Poly^Enesien. Hulal^B7ulalej, hulal^Eulalej. ^ENatten falder ^Apå i Poly^Enesien. Hula^B7lulalula^Elej.