John Mogensen - Ensomhedens gade nr 9

Min ^Cdør er altid åben, hvis du vil gå bare ind, her sidder ^Dmjeg. Og hver gang jeg hører trin på trappen stivner jeg og h^Gåber det er ^Cdig.

Jeg bl^Cadrer i et album fyldt med minder om en tid, som jeg endnu ikke fatter er forb^Dmi. For fa´en hvor er det trist at se tilbage og nu bor jeg her i ensomhedens g^Gade nr. ^C9

Forle^Cden drev jeg rundt i byen, så´n bare for at få tiden til a^Dmt gå. Vi mødtes, jeg ga´ pote, det var bare ikke m^Gig du hilste p^Cå.

Jeg fu^Clgte dine øjne, da du slap min hånd og gik og jeg så dit splintre nye sværmeri. ^Dm For fa´en var det svært og vende om og finde vejen hjem til ensomhedens g^Gade nr. ^C9

Hver d^C#ag er som et helved´, jeg må hele turen om og om i^D#mgen. Når end´lig jeg kan få lidt søvn så drømmer jeg du?^G#?? sammen med d^C#in ven.

Jeg t^C#umler ud af køjen, finder flasken ta´r en skarp, for at dulme en ubændig jalo^D#musi. For fa´en hvor er det hårdt, at vågne op og være alene her i ensomhedens ^G#gade nr.^C# 9

Min d^Dør er stadig åben, hvis du vil gå bare ind, her sidder ^Emjeg. Og hver gang jeg hører trin på trappen stivner jeg og h^Aåber det er ^Ddig.