Jens Rosendal - Du kom med alt det der var dig

Du^G kom med alt hvad der var^C dig og s^Amprængte hver en spærret^D vej og h^Cvilket forår ^Gblev ^Ddet! Det^Bm år, da alt blev stærkt og^Em klart og ^Cvildt og fyldt med tøbrud^Dsfart og al^Cting råbte: l^Dev d^Get!

Jeg^G stormede ud og købte ?^C?l ja,^Am vinterens gamle, stive ^Dføl for^C ud på grønn^Ge en^Dge og^Bm du blev varm og lys og ^Emfuld og ^Chåret vat det pure^D guld som^C solen - skjult for ^Dlæn^Gge.

Og ^Gblomster åbnede sig og ^Cså at ^Amnu blev himlen stor og ^Dblå og ^Cstunden født til^G gl^Dæde Din^Bm næve var så varm o^Emg god og ^Cdu blev smuk og fuld af ^Dmod så^C smuk, jeg mått^De g^Græde.

Vor^Gherre selv bød ind til^C fest og ^Amkyssede hver benovet g?^D?st i k^Cærlighedens^G sa^Dle med^Bm øjne, undrende og^Em blå vi ^Cbare så og så o^Dg så og ^Cslugte livets ^Dtal^Ge:

At ^Glivet det er livet ^Cværd på^Am trods af tvivl og stort be^Dsvær på^C trods af det der^G sme^Drter, og ^Bmkærligheden er og^Em blir og ^Chvad end hele verden ^Dsi'r, så^C har den vore^G hje^Drter.