Hekla Stålstrenga - Har du fyr

^GYtterst i verden ^Bmytterst i vest, kan ^Chende du seile di s^Gkute. Kan ^Ghende du seile til^Bmfeldig som gjest, kan ^A7hende du går dær i ^Drute. ^D7Uansett treng du et p^Gunkt som e fast, ^Cdær du frakte di s^Gkjøre ^Dlast. Det é n^D7okk at d står dær og ^Embrenn, en t^Crofast^D gammel ve^Gnn.

Har du ^Emfyr, ^C har du l^Døkte langs din vei. Har du ^Emfyr, ^C et s^Dignal om riktig lei. Ei ^Emlampe som gløde i ^Bmmørket, og l^Cose dæ ut og f^Amrem. Som ^Gtar dæ bort og ^Emhjemmefra, men ^Cogså t^Dar dæ h^Gjem.

^GVår herre sa det når ^Bmjorda vart te, ^Cla det bli lys, og det ^Gble det. Så s^Gette han sol og ^Bmmåne og stjerne ^A7opp, sånn at vi kunne ^Dse det. Men ^D7de som han glemte i ^Gskapningens gry, va a^Clle de som é d^Gømt til å ^Dfly. På ^D7havet i vær og ^Emvind, når s^Ckodde og m^Dørke sett i^Gnn.

Har du ^Emfyr, ^C har du l^Døkte langs din vei. Har du ^Emfyr, ^C et s^Dignal om riktig lei. Ei ^Emlampe som gløde i ^Bmmørket, og l^Cose dæ ut og f^Amrem. Som ^Gtar dæ bort og ^Emhjemmefra, men ^Cogså t^Dar dæ h^Gjem.

Et l^Gandemerke førr ^Bmhåp og førr drøm, ^Chelst sku vi la det bem^Ganne. Der s^Gkarven flyg og der s^Bmeien svøm, ^A7ute på kanten av ^Dlandet. Et h^Dus i havet som s^Gtår han av, og g^Cjør en seilar så ^Gglad, så g^Dlad. Og ^D7rope så sjøen s^Emkvett, Æ ^Cvil ^Dbli s^Gett!

Har du ^Emfyr, ^C har du l^Døkte langs din vei. Har du ^Emfyr, ^C et s^Dignal om riktig lei. Ei ^Emlampe som gløde i ^Bmmørket, og l^Cose dæ ut og f^Amrem. Som ^Gtar dæ bort og ^Emhjemmefra, men ^Cogså t^Dar dæ h^Emjem, ^D men ^Cogså t^Dar dæ h^Gjem.