Erik Sommer - Det bedste jeg ved

^CJorden er f^Glad – det e^Dmr os, der e^Gr runde! ^FFøl, den er^C/E fast, hvor du^Dm sætter di^Gn fod. ^CJorden er d^Ger, hvor jeg ^Dmaltid kan b^Gunde, Kan ^Amløbe i græs eller^D7 stå og s^Glå rod. ^FOg når jeg blir^C/E træt, kan je^Dmg smide mi^Eg ned - for ^Amjorden er ^Dmno’et af de^Gsus4t bedste jeg^C ved! ^{F G}

^CTræet er^G jorden, der^Dm rækker mo^Gd himlen! ^FDer vil jeg ^C/Eklatre til ^Dmblodbøgens^G top, ^CRåbe mod^G blæsten o^Dmg sidde ^Gi vrimlen Af s^Amkyer og lugte, som ^D7hvirvler h^Gerop. ^FSå hænger je^C/Eg der og vil^Dm slet ikke^E ned - for ^Amluften er ^Dmno’et af de^Gsus4t bedste jeg^C ved! ^{F G}

^CStrømperne^G af og s?^Dm? vade ^Gi bækken ^F- blå som en^C/E himmel, der^Dm flyder p?^G? jord - ^CHøre dens^G boblen og^Dm mærke den^Gs trækken I ^Ambenene derhen hvor ^D7fiskene ^Gbor. ^FOm lidt bliver jeg ^C/Evåd, når de^Dmn river mi^Eg med - for ^Amvandet er ^Dmno’et af de^Gsus4t bedste jeg^C ved! ^{F G}

^CSå vil jeg^G sidde ved^Dm bålet o^Gg tørre, ^FFalde i stav^C/Eer og ^Dmstirre i ^Gild: ^CBække af^G lys falder ^Dmopad, blir^G større Og d^Amanser på himlen s?^D7? lydløs ^Gog vild. ^FNu fryser min ^C/Eryg men min ^Dmmave er ^Ehed - for ^Amilden er n^Dmo’et af det^Gsus4 bedste jeg ^Cved! ^{F G}

^CJorden og l^Guften og ^Dmilden og ^Gvandet ^FLever i ^C/Ealting i ^Dmdig og i ^Gmig! ^CNu vil jeg ^Gmærke, hvo^Dmrdan vi er^G blandet Og l^Amege for livet og ^D7leve for l^Geg. ^FHvor livet bli’^C/Er fælles, v^Dmil jeg leg^Ee med at væ^Amre her,^Dm det er det^Gsus4 bedste jeg ^Cved!