Allan Olsen - Alexandra tabt

^DSå med ét bli'r natten ^Bmkølig ^Akærlighedens ^Ggud gør ^Aklar til ^Dflug Alexandra svæver på hans s^Bmkuldre ^Gforsvinder sammen bag din ^Ahjerte^Dvagt.

^DI beruselse af ^Bmglæde ^Ade fanger lys, der ^Gformløst ^Ata'r dem ^Dind glans omkring dem mens de ^Bmfalder ^Gned som engle mellem stemmer^Ane og ^Dvin

Det er ingen ^Gdrøm af ^Aden slags du for^Bmventer en ny dags ^Glys behændigt visker ^Aud det er ^Dsidste far^Bmvel til ^GAlexandra Alexandra ^Arejser med sin ^Dgud

^DOg skønt hun hviler ved din ^Bmside ^Aog selv om du måske bli'r ^Gvækket ^Aaf et ^Dkys la’ vær at tro det var en ^Bmkrusning ^Gla’ vær at bruge fortrængning ^Asom en ^Dtrøst

^F#m7Du der så jer falde uden ^Ghandling ^Emstil dig ved dit vindue og ta’ det ^Aind ^DAlexandra ler, ^Bmmusikken spiller ^Gfaste forhold er vakl^Aende ^Digen

Du som fik en ^Gplads i ^Ahendes aftens ^Bmglæde og ved den ^Gglæde fik din egen rettet ^Aop Sig ^Dfarvel, nu ^Bmmistes Ale^Gxandra Alexandra ^Atabt i sjæl og ^Dkrop

^DSom den der længe så det ^Bmramle ^Aplaner dygtigt ^Gsvigtet ^Ai din ^Dmagt afstå fra den ynkelige ^Bmvisdom ^Gkujoner skjuler bag årsag ^Aog ef^Dfekt

Du der blev for^Gledt ^Ai søgen efter ^Bmmening og tomme ^Ghåb du skrøbeligt fik ^Askabt Sig far^Dvel nu ^Bmrejser Ale^Gxandra og indse nu er ^AAlexandra ^Dtabt Sig far^Dvel, nu ^Bmrejser Ale^Gxandra og indse nu er ^AAlexandra ^Dtabt