Søren Huss - Undertiden

^FDagen er gået - ble^Gvet uger, blevet år ^AmBegge sår blevet fl^Coder i mit h^Får ^FLivet går sin gang, så det nu ^Ggør, når alt er godt ^AmMens jeg følger dig på v^Cej, i stort og s^Fmåt

Men ^Funder^Gtiden En ^Emhelt u^Ambem^Gærket ^FSkelen^G efter s^Gpor

Hvis mine ^Amord har bu^Gndet dine ta^Fnker Mine bl^Dmikke formørket din d^Gag Hvis mine tå^Emrer har stækket din begej^Fstring ^DmTa'r jeg dem til^Gbage

Livet er ^Amkort, målt i t^Gid rundt om so^Flen Men det' så h^Dmøjt som din tanke ka' ^Gnå Og så ^Emdybt som dit hjerte tør f^Falde ^DmUden at gå i^G stå

^FDagen er vinger, jeg ka' k^Gnap nok følge med ^AmOm et øjeblik så fl^Cyver du afst^Fed Om bag fjer^Fne horisonter efter lyk^Gken og et kald ^AmIndtil den dag du gribes^C i dit frie fa^Fld

Men u^Fndert^Giden En ^Emhelt u^Ambem^Gærket ^FSkelen^G efter s^Gpor

Hvis mine ^Amord har bu^Gndet dine ta^Fnker Mine bl^Dmikke formørket din d^Gag Hvis mine tå^Emrer har stækket din begej^Fstring ^DmTa'r jeg dem til^Gbage

Livet er ^Amkort, målt i t^Gid rundt om so^Flen Men det' så h^Dmøjt som din tanke ka' ^Gnå Og så ^Emdybt som dit hjerte tør f^Falde ^DmUden at gå i^G stå