Autoscroll
1 Column 
Text size
Transpose 0
AmOnnanitta bor ved det Dmsalte hav AmOnnanitta hun har et Dmhjerte af rav Og Amselvom vinden blæser somDm var den fuld SåC skinner hendes hår, soEm var det af guld AmOm natten kommer der Dmskumle mænd AmDe kommer til hende og Dmde går igen AmOm natten der gårDm bølgerne højt Du kan Chøre det på stønnen Eog bølgesprøjt
DmHun glæder dem somAm intet har ogG dem som altingC ejer Men de Dmforlader hende Amaltid som de Eplejer DmBlomsterne de Amblomstrer op og Gdør når det bliveCr vinter DmMen tapre OnnaAmnittas krop den blir´E ved
Før gik hun rundt i den kolde by Og der gik hun rundt med et hjerte af bly Nu er hun så varm på den kolde strand Og der går hun rundt og sætter hjerter i brand Men så en dag kom den lokale præst Og sagde: "Onnanitta du er som en pest Du spreder druk og hor i hele mit sogn Og hvis jeg ikke tar fejl så er du med rogn". jeg savner ikke kærlighed skønt jeg ved du ej ka li mig er jeg besat af djævlen så befri mig præsten han tog korset frem og sang en stille salme men skakkels Onnanitta hun fik kvalme Præsten og hans mænd tog Onnanitta med Så hvem skulle nu virke i hendes sted Hvem skulle nu hygge lidt om søens mænd Som nat efter nat kom igen og igen De førte hende til bakkens top Og stillede hende på bålet op Søens mænd var mødt talskærkt frem Men Onnanita sagde gå i hellere hjem Vi elsker dig for den du var Og for de ting de gjorde Vi skulle gerne ta´ dig ned hvis vi turde Du var så stærk som havet selv I et liv i faste rammer Men nu står Onnanitta´s krop i flammer Dagen efter gik alle i sort Og tænker på de spørgsmål de aldrig fik spurgt Mens hun var i live og hun viste vej For vejen gennem livet er snæver og sej Selv om natten er kold og lang Og kysten ved havet blir´ dækket af tang Og vinter blir´ til sommer og vinter igen Og ingen rigtig ved hvor vi egentlig skal hen Så danser Onnanittas krop, langt ude på havet Til den melodi hun selv har lavet Hun viser vej, hun viser dig, at lykken er at finde Men nej, hvor blir´ det svært uden hende