Poul Krebs - Når man er tryg der hvor man er

^CVera er på vej i sk^Dmole Hun ^Emtræder udenom stregerne og k^Figger til ^Gsolen Ve^Cra har sit eget fo^Gdgængerfelt Hun h^Dmilser på en mand i et ve^Fjarbejderte^Glt For hun er gl^Fad, der hvor hun^G er For hun er tr^Fyg, så tryg som man ka' v^Gære

Så er det meg^Cet meget lettere, at læ^Fre det man ^Gnu skal l^Cære Når man er t^Fryg der h^Gvor man ^Cer Så er det meg^Fet meget lett^Gere at læ^Cre, d^Fet man ^Gnu skal læ^Cre Når man er t^Fryg der h^Gvor man ^Cer

Anton^C han stiller sin c^Dmykel i sko^Emlegården - han h^Fåber at ly^Gkken Er de^Cn der smiler til h^Gam i dag i d^Dmag hvor han skal op i sit allerb^Fedste f^Gag For han er gl^Fad, der hvor han^G er For han er tr^Fyg, så tryg som ^Gman kan være

Så er det meg^Cet meget lettere, at læ^Fre det man ^Gnu skal l^Cære Når man er t^Fryg der h^Gvor man ^Cer Så er det meg^Fet meget let^Gtere at læ^Cre, ^Fdet man ^Gnu skal l^Cære Når man er t^Fryg der h^Gvor man ^Cer

Vi er al^Glesammen noget sæ^Grligt Sam^Fmen er vi helt sp^Ceciel Til^Amlid og tryghed og g^God tradition Det er skol^Fen bygget på, d^Fet og sålidt st^Gen

Vi skal ^Clære noget hele l^Dmivet Vi skal l^Emære noget af det, vi t^Fog for giv^Get Vi skal - t^Cage det bedste af d^Get der er Og ^Dmvære til stede, d^Fer hvor vi må ^Gvære Og være gl^Fad, for den man ^Ger Så bliver man ^Ftryg, så tryg som man kan ^Gvære

Så er det meg^Cet meget lettere, at læ^Fre det man ^Gnu skal l^Cære Når man er t^Fryg der h^Gvor man ^Cer Så er det meg^Fet meget lett^Gere at l^Cære d^Fet man ^Gnu skal l^Cære Når man er t^Fryg der h^Gvor man ^Cer